Lavere sygedagpenge i ny reform

Forliget om en sygedagpengereform fra 18. december 2013 mellem alle partier på nær Enhedslisten skal give penge i statskassen – på sigt 385 millioner om året. Mange langtidssyge skal ned på en lavere ydelse efter fem måneders sygdom, mens ingen til gengæld risikerer helt at miste deres forsørgelsesgrundlag.

Af Ulla Nygaard - indehaver af MedarbejderCare

Reformen bliver lanceret som en økonomisk sikring af alle sygemeldte. Det stemmer så langt, at ingen fremover skal kunne miste hele deres forsørgelse, mens de er syge. Den ændring skal gælde fra 1. juli 2014.

Fra samme tidspunkt indtræder en økonomisk opdeling af syge. Nogle sygemeldte vil kunne fortsætte på sygedagpenge efter de gældende vilkår på cirka 17.500 kr. pr. måned, mens andre vil overgå til en lavere jobafklaringsydelse. Den er cirka 7.000 kr. lavere hver måned og svarer til kontanthjælpen.

Resten af reformen, som handler om den kommunale sagsbehandling, vil først træde i kraft 1. januar 2015.

Sådan opdeles sygemeldte
Opdelingen af sygemeldte sker med udgangspunkt i, hvem der efter de nugældende regler vil kunne forlænges efter syv forlængelsesmuligheder i loven. En af mulighederne ændres.
De syv forlængelsesmuligheder kan benyttes i forbindelse med:

  • revalidering
  • afklaring af arbejdsevne – tidsbegrænset til 39 uger
  • forventet raskmelding efter længere tids lægebehandling – tidsbegrænset til 2 x 52 uger
  • afklaring om fleksjob eller førtidspension – tidsbegrænset til 26 uger
  • livstruende, terminal sygdom (udgår og erstattes:)
  • livstruende, alvorlig sygdom fx kræft, herunder terminal sygdom
  • sag om arbejdsskade under afgørelse
  • påbegyndt sag om førtidspension

Tidsbegrænsninger i forlængelserne vil også efter 1. juli 2014 gælde ud over de 52 uger, man i dag som hovedregel kan få sygedagpenge.

Usikker definition på sygemeldte, der skal have lav ydelse
Forliget definerer sygemeldte på den lave ydelse som alle dem, der ikke efter fem måneder kan blive omfattet af forlængelsesmulighederne. Det er en usikker definition, fordi kommunerne rent administrativt forandrer praksis løbende. Forlængelsesmulighederne benyttes mindre og mindre år for år siden 2010, hvor systemet blev indført.

Udviklingen viser, at færre sygemeldte får forlænget deres sygedagpenge, mens flere mister retten til sygedagpenge.

Flere syge mister retten til sygedagpenge

Færre syge får forlænget sygedagpengene

 

Sygemeldte skal i ressourceforløb
Langtidssyge på den lave ydelse skal i jobafklaring efter fem måneder. I forligsteksten skeles ikke til, om den sygemeldte har job i forvejen, eller til, hvad de fejler.

Et afklaringsforløb skal tage udgangspunkt i det ressourceforløb, som blev skabt i reformen af førtids-pension og fleksjob, selvom reformens første leveår viser, at kommunerne ikke etablerer ressourceforløb i tilstrækkelig grad. Kun cirka 1.500 forløb er det blevet til i 2013, mens det forventede antal er 14.600. Det vil sige, at kommunerne kun har løst opgaven cirka 10 procent.
Forliget skal nu udmøntes i lovtekst.

Dette indlæg er skrevet af journalist Ulla Nygaard, forfatter til bogen ”På sygedagpenge” og indehaver af MedarbejderCare.

Se og tilmeld dig nyhedsbrevet fra MedarbejderCare, hvis du vil følge udviklingen på sygedagpengeområdet.