To år med nye sygedagpengeregler

Reformen af sygedagpengeregler har holdt to års fødselsdag. Men har de nye regler levet op til formålene om økonomisk sikkerhed for syge, mere enkel sagsgang og styrket virksomhedsrettet indsats? Det kan du få en idé om ved at læse med her.

Blogindlæg af Ulla Nygaard, journalist med speciale i arbejdsmarked og sygefravær

Sygedagpengereformen bygger på 6 principper. Jeg vil undersøge, hvor godt det er lykkedes at virkeliggøre pricipperne, som blev aftalt mellem de politiske partier på Christiansborg – alle på nær Enhedslisten – kort før jul i 2013. De nye regler trådte i kraft 1. juli 2014 og 1. januar 2015.

Princip 1 om økonomisk sikkerhed til syge

Tidligere kunne syge få offentlige sygedagpenge i op til 52 uger, men de nye regler satte perioden ned til maksimalt 22 uger. For sygemeldte med løn under sygdom betyder det, at arbejdsgiveren også kun kan få refusion i op til 22 uger.

Tidsbegrænsningen betød tidligere, at langtidssyge risikerede at miste deres forsørgelsesgrundlag efter 52 uger. Men nu overgår de efter 22 uger til et jobsafklaringsforløb på en lavere ydelse uden risiko for at miste deres forsøgelse. Denne lave ressourceforløbsydelse er på niveau med kontanthjælpen, men er uafhængig af formue og samlevers/ægtefælles indkomst.

De syge skal som gruppe selv betale for, at ingen syge mister forsørgelsesgrundlaget.

Tidligere mistede hvert år cirka 10.000 langtidssyge retten til sygedagpenge og måtte lade sig forsørge af ægtefællen eller søge kontanthjælp. Efter reforman bliver på ét år cirka 20.000 langtidssyge henvist til jobafklaringsforløb på den lave ydelse (2015 tal fra Jobindsats.dk).

Princip 2 om tidlig indsats

En ny fast-track ordning er indført. Den betyder, at arbejdsgiver eller sygemeldte kan bede om en tidligere kommunal indsats end de sædvanlige 8 uger. Kommunen skal holde første opfølgningssamtale senest 2 uger efter, at arbejdsgiver og/eller sygemeldt har bedt om fast-track.

Virker det? Tja… Det er ikke lykkedes mig at finde tal for, hvor mange, der gør brug af muligheden, og heller ikke for, hvad den betyder for fravær, sygddom eller muligheden for at blive hjulpet videre.

Men generelt indebær reformen en model, som gør kommunens forberedelse mere effektiv. Den sygemeldte skal gå til læge inden første samtale med den kommunale sagsbehandler, og både den syge og arbejdsgiveren bliver bedt om at svare på spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet.

Sagsbehandleren er godt forberedt til første samtale, fordi hun allerede har oplysningerne fra lægen og svarene fra den sygemeldte og evt. også arbejdsgiveren.

Princip 3 om fokus på syge med længst fravær

Med reformen er der indført en ny visitationsmodel, som inddeler syge i 3 kategorier.

Kategori 1 er syge, der forventes at blive raske inden for 8 uger fra første sygedag. De bliver ikke en sag for det kommunale sygedagpengesystem.

Kategori 2 er de syge, der har udsigt til at vende tilbage til jobbet eller til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal have fokus på at vende tilbage til jobbet.

Kategori 3 er syge med uafklaret sygdom og evt. også med andre problemer end sygdom. Denne gruppe skal der fokus på i det kommunale system.

På papiret ser visitationsmodellen rigtig god ud. Men jeg har bange anelser om succesraten for sygemeldte i kategori 2. Lykkes det at få sygemeldte fastholdt i jobbet? Eller bliver de afskediget inden de bliver raske? Når du læser videre, vil du opdage, at kommunernes samarbejde med virksomhederne er dårligere end sit rygte.

Princip 4 om at styrke virksomhedsindsatsen

Arbejdspladsen skal inddrages mere, og muligheden for delvis tilbagevenden til jobbet skal være med til at fastholde flere sygemeldte.

Desværre falder kæden af her. Princippet om at involvere virksomhederne i højere grad var et af de vigtigste principper i de nye sygedagpengeregler. Politikerne holdt fanen højt for dette samarbejde.

Men princippet bliver ikke gjort til virkelighed i kommunerne. Kun i fire ud af ti tilfælde, hvor det ville være relevant at inddrage arbejdspladsen, bliver det gjort. Det viser en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen.

Du kan læse mit indlæg på LinkedIn om kommunernes samarbejde med virksomhederne

Princip 5 om muligheden for at sige nej

Sygemeldte kan sige nej til en bestemt lægebehandling uden risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag. Det blev indført som en forsøgsordning i første omgang frem til juli 2016, men ordningen er nu forlænget i yderligere tre år frem til 1. juli 2019.

Før reformen var der gang i debatten om tvang i lægebehandling og kommunale trusler om at tage sygedagpenge fra syge, der ikke ville makke ret. Det gjaldt blandt andet behandling for depression med medicin og elektrochok.

Jeg har ikke set opgørelser eller status over, hvor mange der har sagt nej til lægebehandling i de to første forsøgsår med de nye sygedagpengeregler. Formentlig findes der ingen opgørelser. Retten til at sige nej betyder formentlig bare, at kommunerne er frataget muligheden for at tvinge sygemeldte i en bestemt behandling.

Princip 6 om digitalisering

Beregning af sygedagpenge sker i de nye sygedagpengeregler efter oplysningerne i e-indkomstregistret. Det letter administrationen for både virksomheder og kommuner, men kan give bøvl for nogle syge især selvstændige, freelancere, vikarer og andre, hvor oplysningerne i e-indkomstregistret ikke er fyldestgørende .

Digitalisering og ny beregningsmodel (faktisk arbejdstid, der skal kompenseres) forventes at give en årlig besparelse på 80 mio. kroner.

Generelt om principperne i de nye sygedagpengeregler

Reformen og de nye sygedagpengeregler har også handlet om at spare på de offentlige udgifter til sygedagpenge.

Før reformen kostede sygedagpenge 12,9 mia. kroner om året for det offentlige (2013 tal fra Danmarks Statistik). I 2015 var udgiften 12,0 mia. kroner. Besparelsen på sygedagpenge var præcist på 876 mio. kr. fra 2013 til 2015.

Men dertil er kommet en udgift til ydelsen i jobafklaringsforløb, som var 1.400 mio. kr. alene i 2015 (ifølge jobindsats.dk). Hvor mange syge, der tidligere har modtaget kontanthjælp, er ikke gjort op i de tilgængelige statistikker.

Det, vi ved med sikkerhed, er at nogle principper i de nye sygedagpengeregler er gjort til virkelighed især i forhold til de syges forsørgelse:

  • sygedagpenge i maks. op til 22 uger mod tidligere 52 uger
  • sygedagpenge udregnet efter faktiske tab af indtægt – timeberegning fra e-indkomstregistret.

Politikerne talte om i den politiske debat at fastholde syge til jobbet eller arbejdsmarkedet generelt, men det ved vi ikke om lykkes. Måske får vi svar på i løbet af nogle år?

Brug for mere viden om de nye sygedagpengeregler?

Jeg har udgivet flere guider, der kan hjælpe sygemeldte og deres arbejdspladser til at få styr på sygefraværet:

  • 10 gode råd til sygemeldte – en ny version af Råd til syge på arbejdsmarkedet
  • 7 gode råd til ledere i virksomheder – om fraværspolitik og den nye sygedagpengemodel
  • 7 goe råd til tillidsvalgte – om den nye sygedagpengemodel.

Vil du har fat i en af guiderne, kontakt medarbejdercare.dk på mail