Guide over sygedagpengeregler ligger i top 10

Behov for viden om reglerne i den nye sygedagpengelov fra 2014 og 2015 er fortsat stort ved årsskiftet til 2016. Det viser besøgene på medarbejdercare.dk. Her er det den faktuelle information om regler og krav, der skaber mest trafik på hjemmesiden, viser web-statistikken for 2015.

Nyhed fra Ulla Nygaard, indehaver af medarbejdercare.dk

Det er et indlæg om hovedelementerne i sygedagpengereformen, der blev topscorer i mest læste sider på medarbejdervare.dk i 2015. Selvom indlægget er skrevet i juli 2014, da de første ændringer trådte i kraft, er det fortsat den mest besøgte side hos medarbejdercare.dk

Indlægget Den nye sygedagpengemodel er i kraft blev også i 2015 det mest besøgte indlæg på medarbejdercare.dk.

Nummer to på hitlisten over mest læste indlæg i 2015 er også skrevet i 2014. Det handler om de første principafgørelser vedrørende ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Indlægget Linjen er lagt for ressourceforløb, fleksjob og pension er det næstmest besøgte på medarbejdercare.dk i 2015.

Guider til sygemeldte og deres arbejdspladser
To e-bøger om sygedagpengesystemet ligger også i top 10 over besøgte sider på medarbejdercare.dk. Guiden til sygemeldte ”Råd til syge på arbejdsmarkedet” har været en betalingsguide i 2014 og 2015.

Denne guide vil snart igen udkomme som en gratis mini-guide for 2016. Du vil få besked om udgivelsen via nyhedsbrevet om sygefravær og sygedagpenge, som du kan tilmelde her.
Også guiden til ledere i virksomheder ligger i top 10 af besøgte sider på medarbejdercare.dk i 2015.

7 gode raad til ledere om sygedagpengemodellen 2015 kan allerede i dag hentes som gratis mini-guide på medarbejdercare.dk .

Øvrige indlæg i top 10 på medarbejdercare.dk
Lave ydelser til syge har et års jubilæum
3 spørgsmål når du er langtidssyg fra jobbet
Kommuner giver forskellig indkomst til langtidssyge
Sygedagpenge får du ikke altid selvom du er syg
Delvis raskmelding er det nye våben i fastholdelse af syge
Blodprop i hjertet rækker ikke altid til sygedagpenge.

Kontakt MedarbejderCare om kurser og foredrag
2015 blev et travlt år for MedarbejderCare. Vi deltog blandt andet i HR-messe i København i oktober, og var i dialog med mange ledere og HR-ansvarlige under de to messedage.

Men også på kursussiden har der været travlhed. I slutningen af året gennemførte MedarbeejderCare en kursusrække for medarbejdere i et af de store fagforbund. Forbundets ønske var, at medarbejderne skulle blive lidt skarpere på sygedagpengereformen til glæde og gavn for sygemeldte medlemmer, der søger rådgivning.

Tøv ikke med at sende en mail til indehaver Ulla Nygaard, hvis du ønsker en opringning om mulighed for kurser og foredrag.

Socialrådgiverne kan ikke afklare syge fagligt forsvarligt

To ud af tre socialrådgiverne mener, at de ikke kan afklare syge borgeres arbejdsevne på et fagligt forsvarligt grundlag inden for tidsfristen på 22 uger. Det viser en undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har gennemført i oktober 2015. I undersøgelsen svarer 97 socialrådgivere, som er ansat i de kommunale jobcentre.

Af Ulla Nygaard, indehaver af MedarbejderCare

Tidligere kunne sygemeldte få sygedagpenge i op til 52 uger, men siden juli 2014 er perioden sat ned til 22 uger. Revurderingen lader sig ikke gøre fagligt forsvarligt inden for denne periode, vurderer 66 procent af de adspurgte socialrådgivere, som skal revurdere de sygemeldtes sager, og blandt andet skal vurdere om der er mulighed for at forlænge sygedagpengene.

Revurderingen lader sig ikke gøre fagligt forsvarligt, fordi helbredssituationen hos de sygemeldte ofte fortsat er uafklaret når der er gået 22 uger. Der er heller ikke personale nok til at foretage den helhedsorienterede vurdering, der skal til, og hertil kommer, at ventetiderne i det regionale sundhedsvæsen forsinker processen betydeligt.

Derfor er det ikke overraskende, når undersøgelsen peger på, at alt for mange borgere henvises til jobafklaringsforløb. De syge havner her, simpelthen fordi de er for uafklarede efter 22 uger til at få forlænget sygedagpengene. Mange syge er slet ikke i målgruppen for jobafklaringsforløb, konkluderer undersøgelsen.

Undersøgelsen fra Dansk Socialrådgiverforening er blandt andet omtalt i dagbladet Information.

På Christiansborg vil Finn Sørensen fra Enhedslisten have beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i samråd om sagen.

Du kan læse hele undersøgelsen af sygedagpengereformen her.

Næsten to ud af fem langtidssyge er havnet i jobafklaringsforløb

Når det er hårdt at være socialrådgiver i sygedagpengesystemet, hvordan er det mon så at være langtidssyg i det samme system?

Når man mister retten til sygedagpenge efter 22 uger, overgår man til et jobafklaringsforløb på en lavere ydelse end sygedagpengene. Ydelsen i jobafklaringsforløb er den såkaldte ressourceforløbsydelse, som også ydes til borgere i ressourceforløb. Ydelsen svarer til satserne for kontanthjælp, selvom den dog er uafhængig af ægtefællens indkomst, og har man formue, skal denne heller ikke modregnes.

Men det skal al anden indkomst til gengæld. For eksempel modregnes en midlertidig udbetaling fra en tab-af-erhvervsevne-forsikring krone for krone. Det betyder, at den langtidssyge risikerer at stå med 0 kroner i ressourceforløbsydelse.

Af de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriets database jobindsats.dk fremgår det, at næsten to ud af fem sygemeldte ud over 26 uger er i jobafklaringsløb på ressourceforløbsydelse. I august 2015 var 26.546 personer på sygedagpenge ud over 26 uger, og samtidig var 10.113 personer henvist til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse.

Syge ud over 26 uger på sygedagpenge og ressourceforløbsydelse aug 2015

Dette indlæg er skrevet af kommunikationsrådgiver Ulla Nygaard:

Jeg underviser blandt andre ledere og tillidsvalgte i virksomheder og medarbejdere i faglige organisationer i at fastholde syge medarbejdere, kolleger og medlemmer på arbejdsmarkedet. En god fraværspolitik på arbejdspladsen er det bedste redskab til at få langtidssyge godt igennem et længerevarende sygefravær. Herunder også at få deres sygedagpenge forlænget, når sygdommen trækker ud – gennem ansvar, samarbejde og taktiske overvejelser.

Kontakt mig, hvis jeg kan gøre noget for din organisation.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mere viden om sygefravær og sygedagpenge.

Kommuner giver forskellig indkomst til langtidssyge

Mange personaleansvarlige oplever store forskelle i kommunernes håndtering af virksomhedernes langtidssyge medarbejdere. Nogle kommuner er ikke så tilbøjelige til at forlænge sygedagpengene, og de langtidssyge risikerer at miste 7.000 kr. hver måned. Er det mon en bevidst praksis i nogle kommuner? Dialogen med en række HR-chefer på en messe i oktober 2015 fik mig i gang med at undersøge fakta.

Indlæg af kommunikationsrådgiver og forfatter Ulla Nygaard

Stand nr. 66 husede MedarbejderCare på HR-messen Træfpunkt i Øksnehallen, og her var jeg i dialog med mange spændende HR-folk. Oplevelsen af kommunernes forskellighed over for langtidssyge gik igen i en del af samtalerne. Derfor har jeg sat mig for at undersøge, om der mon ligger fakta bag disse oplevelser.

Flere HR-chefer fortalte, at forskelligheden bl.a. kommer til udtryk, når sygemeldtes sag skal revurderes efter 22 ugers sygedagpenge fra det offentlige. Nogle kommuner ser velvilligt på mulighederne for at forlænge sygedagpengene, mens andre mere hyppigt sender syge over på den lave ressourceforløbsydelse.

Hvor mange syge får mindre
Ressourceforløbsydelsen på niveau med kontanthjælp udgør for mange 7.000 kroner mindre pr. måned i forhold til sygedagpengene. Desuden modregnes eventuelle udbetalinger fra forsikringer for tab af erhvervsevne, og de syge risikerer derfor at få 0 kroner i ressourceforløbsydelse. Samme modregning sker ikke, når man er på sygedagpenge.

Jeg har fået hjælp til at undersøge fakta i Beskæftigelsesministeriets offentligt tilgængelige database jobindsats.dk. Her fandt jeg tal for, hvor mange langtidssyge, der er overgået til den lave ydelse.

På landsplan var 8.855 langtidssyge henvist til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse ved udgangen af juni måned 2015. På det tidspunkt var reglerne netop ét år gamle. en hvad er 8.855 personer for en størrelse?

Sammenlignet med antallet af langtidssyge på sygedagpenge  ud over et halvt år svarer syge i jobafklaringsforløb til 33 procent. Altså en tredjedel. Der var 27.055 sygemeldte ud over 26 uger ved udgangen af juni måned 2015.

Hvem betaler mindre til syge
Antal af syge i jobafklaringsforløb skal svare til en tredjedel af langtidssyge på sygedagpenge, for at ligne landsgennemsnittet. Men kommunerne ER forskellige. Nogle ligger foruroligende meget højere end 33%.

På Bornholm står det rigtig grelt til. Her svarer antallet i jobafklaringsforløb på lav ydelse til mere end 100 procent. Bornholms Storkommune havde 118 personer i jobafklaringsforløb og 101 personer på sygedagpenge ud over 26 uger ved udgangen af juni 2015.

I Herlev svarer antallet i jobafklaringsforløb til 97% af langtidssyge på sygedagpenge, i Norddjurs Kommune til 83% og i Gribskov Kommune 78%.

Nogle af de store kommuner ligger også markant over gennemsnittet. I Odense svarer det til 55%, i Randers til 53% og i Århus 44%.

Kommunerne bruger lav ydelse tiil syge meget forskelligtUdvalgte kommuner: Lav ydelse til syge målt i forhold til antal langtidssyge på sygedagpenge.
Kilde: MedarbejderCares beregning på baggrund af Beskæftigelsesministeriets database jobindsats,dk 

Hovedstaden ligger absolut i den pæne ende
I landets største kommune svarer antallet i jobafklaringsforløb til blot 12% af antal langtidssyge i juni 2015, selvom København havde mange langtidssyge ud over 26 uger netop på dette tidspunkt. Her var 2.834 personer langtidssyge ud over 26 uger, mens 342 personer var overgået til jobafklaringsforløb på den lave ydelse.

Det tyder på, at hovedstaden vælger andre løsninger end blot at sende langtidssyge over på den lave ressourceforløbsydelse.

Samme tendens findes i kommuner som Vallensbæk (2%), Kerteminde (7%), Solrød (7%), Thisted (8%), Greve (9%), Morsø (9%), Gentofte (10%), Odder (10%), Roskilde (12%) og Aalborg (16%).

Det er med andre ord ikke størrelsen, det kommer an på som man siger. Det er heller ikke geografien.

Kan man overhovedet sammenligne på den måde?
Men holder denne måling i forhold til langtidssyge på sygedagpenge? Det er spørgsmålet! Så jeg forsøger at sammenligne på en anden måde.

De 8.855 sygemeldte i jobafklaring på lav ydelse, svarer til 0,3% af hele arbejdsstyrken. Det vil sige, at antallet af syge i jobafklaring på ressourceforløbsydelse, skal svare til 0,3% af kommunens arbejdsstyrke, for at ligge på gennemsnittet.

Måling i forhold til arbejdsstyrken viser også store forskelle
Målt i forhold til arbejdsstyrken kan der også spores store forskelle i forhold til landsgennemsnittet på 0,3%. Norddjurs Kommune er topscorer, og har sendt hele 0,8% af sin arbejdsstyrke på den lave ydelse for syge:

Bornholm: 0,6%, Herlev: 0,5%, Norddjurs: 0,8%, Gribskov: 0,6%, Odense: 0,5%, Randers: 0,6%, Århus: 0,4%

København: 0,1%, Vallensbæk: 0,1%, Kerteminde: 0,1%, Solrød: 0,1%, Thisted: 0,1%,
Greve: 0,1%, Morsø: 0,1%, Gentofte: 0,1%, Odder: 0,1%, Roskilde: 0,1%, Aalborg: 0,2%.

Det afhænger af hvor du bor om du får lav ydelse eller sygedagpenge som langtidssygUdvalgte kommuner: Lav ydelse til syge i forhold til arbejdsstyrken i kommunen.
Kilde: MedarbejderCare og Beskæftigelsesministeriets database jobindsats.dk.

Tallene for dine medarbejderes hjemkommuner
Som det fremgår af graferne er nogle kommuner markant mere tilbøjelige til at lade langtidssyge forsørge af den lave ydelse end andre.

Mit ærinde har været at undersøge, om der er forskelle i kommunerne, og om HR-chefernes oplevelser kan dokumenteres. Hvad mener du?

Hvis du vil vide mere om sygefravær på arbejdsmarkedet kan du tilmelde dig nyhedsbrevet fra MedarbejderCare.

Tilmeld dig MedarbejderCares nyhedsbrev om sygefravær og sygedagpenge.

 

Spar tid og tårer med arbejdspladsens eget sygedagpengesystem

Kender du til virksomhedens pligter i forbindelse med sygdom blandt medarbejderne? Hvis I indretter jeres egne rutiner efter frister og krav i sygedagpengeloven, kan I spare tid i form af hurtigere tilbagevenden til jobbet og tårer i form af øget tryghed hos medarbejderne.

Indlæg skrevet af Ulla Nygaard, indehaver af MedarbejderCare

De frister og krav, som skal overholdes, gælder uanset om medarbejderne får løn under sygdom eller får sygedagpenge.

I kan spare tid i form af mindre fravær, hurtigere raskmelding eller delvis raskmelding. Det er en dokumenteret gevinst hos virksomheder med systematiske rutiner ved fravær. Når fraværspolitikken er indrettet, så den passer til sygedagpengelovens frister og krav, giver det mening for medarbejderne, at der skal holdes samtaler m.m.

De fleste fraværsperioder er heldigvis af kortere varighed, og det vil sige uden involvering af det kommunale sygedagpengesystem.

Men når jeres rutiner kommer i spil fra første fraværsdag i hver eneste sygemelding og gælder for alle medarbejdere, står I godt rustet i tilfælde af, at sygdom trækker ud og bliver til længerevarende sygefravær.

Når rutinerne er på plads og godt indarbejdet vil I være i stand til at følge en sygemelding helt til dørs, også når den overgår til kommunal sagsbehandling. I vil være forberedt på, hvad I kan gøre. Det er det bedste udgangspunkt for at få en sygemeldt medarbejder hurtigst muligt tilbage i job – evt. ved delvis raskmelding.

I kan spare tårer hos den medarbejder, der rammes af længerevarende sygdom og bliver en sag for det kommunale sygedagpengesystem. Synlige rutiner, der er ens for alle medarbejdere, er et godt redskab til at støtte en langtidssyg, holde kontakten og bidrage til, at medarbejderen vender hurtigere tilbage til jobbet. 

Mød os på HR-messen Træfpunkt og hør mere
MedarbejderCare kan fortælle jer mere om hvordan jeres rutiner kan mindske sygefraværet i virksomheden. Vores mission er  at hjælpe virksomheder og medarbejdere med at klare sig bedre i sygedagpengesystemet.

Det gør vi blandt andet på HR-messen Træfpunkt i Øksnehallen i København onsdag den 30. september og torsdag den 1 oktober 2015. Messen har åbent kl. 9.00-16.00 begge dage, og der er gratis adgang for gæster.

MedarbejderCare holder til på Stand nr. 66, og er parat til en snak om sygefraværet i virksomheden, og hvordan I kan håndtere det både effektivt og omsorgsfuldt.

Gæster på Stand nr. 66 får bogen ”På sygedagpenge” som en helt gratis gave. Bogen giver indsigt i sygedagpengesystemet gennem 22 personer, der fortæller om deres oplevelser på godt og ondt.

Få bogen ”På sygedagpenge” når du besøger os på Stand 66 på Træfpunkt i Øksnehallen. SES VI?

Blodprop i hjertet rækker ikke altid til sygedagpenge

Markant principafgørelse fra Ankestyrelsen om den nye sygedagpengelov og muligheden for at få forlænget sygedagpenge, når man er livstruende, alvorligt syg. En borger med forkalkning i hovedkranspulsåren og to blodpropper i hjertet var ikke syg nok til at få forlænget sine sygedagpenge. Han var i meget høj risiko for at få ny blodprop, men han var ikke lige ved at dø, da kommunens traf sin afgørelse. Derfor var afgørelsen i orden, siger Ankestyrelsen.

Indehaver af MedarbejderCare Ulla Nygaard har skrevet dette indlæg 14. august 2015

Ankestyrelsen sætter det sidste punktum i enhver klage over kommunernes afgørelser i sygedagpengesager. Desuden er Ankestyrelsen eneste klageinstans. Principafgørelser lægger linjen for kommunernes afgørelser fremover.

Første og eneste principafgørelse om tolkning af begrebet “livstruende, alvorlig sygdom” som forlængelsesmulighed er nu givet. Og tolkningen er ganske markant.

Muligheden for at få forlænget sygedagpengene ved livtruende, alvorlig sygdom blev ændret med en lovændring 1. juli 2014, så det ikke kun var døende, der kunne få gavn af denne forlængelsesmulighed. Og nu viser Ankestyrelsens principafgørelse, hvordan vi skal opfatte denne paragraf 27, stk. 1 nr. 5.

Ankestyrelsens jurister efterprøver alle mulighederne for at få forlænget sygedagpengene for denne borger, og beskriver, hvorfor to blodpropper og en forkalkning i hovedkranspulsåren ikke rækker til forlængelses af sygedagpengene:

  • Borgeren var så syg og uafklaret ved kommunens vurdering (revurderingstidspunktet), at det ikke var muligt at tilbyde revalidering.
  • Det var heller ikke realistisk på dette tidspunkt, at der kunne ske afklaring af hans arbejdsevne inden for 69 uger, dvs på et år og cirka fire måneder.
  • Omvendt var der heller ikke dokumentation for, at han ville være i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for 134 uger, som er godt to et halvt år.
  • Kommunen ville heller ikke bede rehabiliteringsteamet undersøge, om der kunne bevilges ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, fordi det var uvist, om borgerens arbejdsevne var væsentligt og varigt nedsat.H
  • Hertil kommer så juristernes afprøvning af muligheden for at få forlænget sygedagpengene ved livstruende, alvorlig sygdom.

Her mener Ankestyrelsen, at borgeren ikke aktuelt havde en livstruende sygdom, fordi der ikke forelå en lægelig vurdering, som fastslog livstruende, alvorlig sygdom netop på det tidspunkt, hvor kommunen traf sin afgørelse. Ankestyrelsen skriver:

”Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor den sygemeldte har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom”.

8.000 syge går fra sygedagpenge til en lavere ydelse

Sygemeldte er som hovedregel berettiget til offentlige sygedagpenge i 22 uger. Herefter ryger de over på en lavere sats, den såkaldte ressourceforløbsydelse.

  • Sygedagpenge er på 17.881 kr. pr måned.
  • Ressourceforløbsydelse er på 10.849 kr. pr. måned, med et tillæg hvis der er hjemmeboende børn

Efter et år med den lave ressourceforløbsydelse, som blev indført 1. juli 2014, er omkring 8.000 syge danskere kommet ned på den lave ydelse. Det fremgår af tidligere indlæg: Lave ydelser til syge har ét års jubilæum.

Her kan du læse hele principafgørelse 30-15 fra Ankestyrelsen

MedarbejderCare samarbejder nu med MaxRefusion

Som to mindre konsulentfirmaer – MaxRefusion og MedarbejderCare – har vi valgt at samarbejde om de udfordringer, som mange virksomheder står over for ved medarbejdernes fravær. Vi supplerer hinanden og bliver skarpere til at inspirere, undervise og yde rådgivning.

Indlæg af Ulla Nygaard, indehaver af MedarbejderCare, 2. juli 2015

MaxRefusion hjælper virksomheder med at opnå den refusion fra det offentlige, som de er berettiget til ved medarbejderes sygdom, barsel m.m.

Indehaver af MaxRefusion er refusionsrådgiver Hanne Prangsgaard, som har en it-system- og designbaggrund som analytiker og udvikler af systemer for kommuner og større private virksomheder. Hanne holder blandt andet kurser og workshops for virksomheder, der vil blive bedre til at opnå den refusion, de har ret til.

Læs mere om Hanne Prangsgaard og hendes ydelser

MedarbejderCare hjælper ledere og medarbejdere i virksomheder med at håndtere sygefraværet effektivt og med omsorg, så ingen bliver sorteper.

Indehaver af MedarbejderCare er kommunikationsrådgiver Ulla Nygaard, som har beskæftiget sig med arbejdsmarkedet i årtier, og som holder kurser og workshops for fagforeninger, brancheorganisationer og virksomheder, der ønsker gode, synlige rutiner og indsigt i sygedagpengereglerne.

Læs mere om Ulla Nygaard og hendes ydelser

tilmeld dig nyhedsbrevet ”Nyt om sygefravær og sygedagpenge”

Vi tilrettelægger kurser efter jeres behov

Samarbejdet mellem MaxRefusion og MedarbejderCare indebærer fælles kurser. Vi kan eksempelvis tilbyde et halvdagskursus/fyraftenskursus til organisationer og virksomheder, der vil give deres medlemmerne og/eller ledere værktøjer til fraværspolitikken og til optimering af fraværshåndteringen, herunder registrering, opfølgning og refusion.

Det præcise kursusindhold aftales med jer, så I får opfyldt lige netop jeres behov.
MedarbejderCare på Sjælland og Maxrefusion i Nordjylland kan hjælpe jer til at få det bedste ud af den situation, I står i.

Vi supplerer hinanden og bliver stærkere

MaxRefusion og MedarbejderCare er ikke blot forskellige i geografi, men også i fagligt udgangspunkt som beskrevet i dette indlæg. Den ene er stærk på systemer og teknik, den anden på mennesker og samarbejdsrelationer. Vi har begge mange års indsigt i arbejdsmarkedet og dets organisationer. Vores forskellighed og kompetencer gør os til et stærkt team.

Sammen på HR-messen i Øksnehallen på stand nr. 66

Samarbejdet mellem de to konsulentvirksomheder betyder, at du kan finde os på HR-messen i Øksnehallen den 30. september og 1. oktober 2015. Vi holder til på stand nr. 66, og vil her være i dialog med messens gæster.

Det er første gang vi er på messe, og vi glæder os til at være med og vise vores fælles styrke til de organisationer og virksomheder, som har udfordringer med fravær og refusion.

KOM OG BESØG OS PÅ STAND 66  i Øksnehallen, når Dansk HR holder messe 30. september og 1. oktober 2015.

Læs mere om MaxRefusion på maxrefusion.dk
Læs mere om MedarbejderCare på medarbejdercare.dk

Kontakt os på mail

Lave ydelser til syge har ét års jubilæum

På årsdagen for nye ydelser til syge på arbejdsmarkedet er flere end 8.000 sygemeldte henvist til et beløb på niveau med kontanthjælp. Det viser tal fra Beskæftigelses ministeriet. Den lave ressourceforløbsydelse er på 14.416 kroner pr. måned til syge med hjemmeboende børn og 10.849 kroner til sygemeldte uden. Hvis sygemeldte på ressourceforløbsydelse har bevaret deres job, vil arbejdsgiveren få tilsvarende lav refusion.

Indlæg af Ulla Nygaard, forfatter til bogen ”På sygedagpenge”, 2. juli 2015

Så er der gået et år fra sygedagpengereformen blev indført 1. juli 2014 – i hvert fald den del af reformen, der handler om, hvad langtidssyge skal leve af, eller hvad deres arbejdsgiver skal have i refusion.

Syge mister retten til sygedagpenge efter 22 ugers sygdom, og det sker for rigtig mange, selvom de fortsat er syge. Flere end 8.000 personer er nu på den lave ydelse, viser de seneste tal fra, som er maj 2015 og fra Beskæftigelsesministeriet.

Stat og kommuner sparer penge

Sygedagpengene på 17.918 kroner pr. måned for en fuldtidsansat gælder kun i 22 uger mod tidligere 52 uger. Ændringen giver en stor besparelse for staten og kommunerne, som går ud fra, at der I 2015 skal bruges 2.410 millioner kroner mindre til sygedagpenge.

Til gengæld får stat og kommuner en udgift til ressourceforløbsydelsen på 1.131 millioner kroner. Men netto er der en samlet gevinst for det offentlige på 1.279 millioner kroner i 2015. (Tallene er hentet fra bemærkningerne til lovforslaget)

Ændringerne fra 2014 betyder, at alle syge sikres et minimum at leve for. Ingen vil som før i tiden risikere at stå helt uden penge, når de ikke længere har ret til sygedagpenge. Tidligere skulle gifte lade sig forsørge af deres ægtefælles, når de mistede retten til sygedagpenge. Men sådan er det ikke længere. Prisen for denne sikkerhed er dog som nævnt 1.279 millioner kroner i år, og den betaler de syge selv, som det fremgår.

Syge på lav ydelse skal i jobafklaring

Når langtidssyge ryger ned på den lave sats, skal de i jobafklaringsforløb. Det nye begreb i loven består af en aktiv indsats, som har til formål at hjælpe syge tilbage på arbejdsmarkedet.
Det er ikke afgørende om den sygemeldte har behov for denne aktive indsats – vedkommende kan jo stadig være i job, eller være for syg. Det er kun tiden, som er afgørende for det, og så kommunens revurdering.

Kommunen skal revurdere alle sygedagpengesager inden de 22 uger er gået, og her har kommunen mulighed for at forlænge sygedagpengene. Men hvis kommunen vurderer, at sygedagpengene ikke kan forlænges, ryger den syge over på den lave ydelse og det aktive tilbud.

Afgørelse uden om lægepapirerne

En anden del af jubilæet består i, at kommunen skal træffe valget mellem forlængelse af sygedagpenge og overgang til den lave ydelse uden hensyn til, om alle lægelige udtalelser er nået frem. 

Kommunen har pligt at træffe sin afgørelse inden de 22 uger uanset om vigtige papirer fra læger er nået frem eller ej. Tidligere kunne kommunen udsætte sin afgørelse, hvis sagen ikke var tilstrækkelig oplyst, men efter lovændringen 1. juli 2014 gælder dette ikke længere.

Det fremgår af en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen fra foråret 2015.
Du kan læse Ankestyrelsens principafgørelse her 

 

Delvis raskmelding er det nye våben i fastholdelse af syge

Har du også overset det nye fokus på at få sygemeldte tilbage i jobbet mere sikkert og trygt gennem delvis raskmelding? Det vil sige i få timer og med gradvis optrapning i tid? En debat tyder på, at denne viden endnu ikke er udbredt.

Indlæg om sygedagpengemodellen af journalist og foredragsholder Ulla Nygaard

Med stor nysgerrighed læser jeg nyheder fra Videnscenter for Arbejdsmiljø, og senest om et forskningsstudie, der viser, at støtte og opbakning til medarbejdere med depression, gør tilbagevenden til jobbet lettere. Artiklen hedder ”Tilpas arbejdet når en medarbejder vender tilbage efter sygemelding”

Gradvis tilbagevenden er det nye sort
Men i en kommentar til artiklen fremgår det, at dette ikke kan lade sig gøre: ”Som sygedagpengesystemet er opbygget, er man enten sygemeldt eller rask. Der er ingen blid overgang.”

Naiii! Dette indspark holder ikke vand, for sådan er det ikke i dag hvor vi skriver år 2015. Tværtimod. I den nye sygedagpengemodel 2014 og 2015 er delvis raskmelding det højest prioriterede redskab i den kommunale sagsbehandling af en langtidssyg, som er i et ansættelsesforhold.

Arbejdspladsbaseret indsats
I lovbekendtgørelsens § 13 c beskrives indsatsen i prioriteret rækkefølge. Den kommunale sagsbehandling skal være arbejdspladsbaseret, og det hedder i stk. 3:

”For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:
1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet
2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik
…”

Fuld raskmelding skal være det endelige mål
Listen over redskaber i indsatsen er længere endnu, men det vigtige er her, at gradvis tilbagemelding står øverst og er højest prioriteret.

En anden pointe er, at den arbejdspladsbaserede indsats gælder langtidssyge, der er visiteret til kategori 2. Det er kategorien for sygemeldte, der forventer at blive helt raske igen trods længerevarende sygdom.

Derfor skal målet være raskmelding
Når jeg holder foredrag og workshops for virksomheder om håndtering af sygefravær, er mit bedste råd, at syge skal have raskmelding som endemål uanset, hvad de fejler.

Hvorfor nu det, hvis den sygemeldte lider af alvorlig sygdom som kræft eller svært depression?
Fordi raskmelding er en positiv målsætning, men endnu mere fordi visitation til kategori 2 giver virksomheden de mest optimale muligheder for at følge og fastholde sygemeldte.

Dette indlæg er skrevet af Ulla Nygaard, som blogger om sygefravær på arbejdsmarkedet på MedarbejderCare.dk

Få nyheder direkte i din mailboks med MedarbejderCares nyhedsbrev om sygefravær og sygedagpenge.

Sygedagpenge får du ikke altid selvom du er syg

Sygemelding fra jobbet på grund af kronisk sygdom giver ikke ret til sygedagpenge for alle. Nogle gange må du bare finde dig et lettere job, der mindsker dine gener. Det fastslår Ankestyrelsen i en principafgørelse, hvor en selvstændig frisør klagede over, at kommunen stoppede sygedagpengene.

Indlæg af Ulla Nygaard, indehaver af MedarbejderCare

Kroniske lidelser er ikke altid ensbetydende med, at det offentlige træder til med sygedagpenge. Heller ikke selvom det betyder, at du ikke kan magte dit job som hidtil. Hvis kommunen vurderer, at du kan forsørge dig selv i et lettere arbejde, må du finde dig et job, som passer til det, du magter. Det gælder uanset om du er selvstændig eller lønmodtager, fastslår Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vejleder kommunerne
Ankestyrelsen giver en kommune medhold i en sag, hvor kommunen havde stoppet sygedagpengene for en selvstændig frisør. Sagen er behandlet som principafgørelse, som er vejledende for andre kommuner, når de fremover skal træffe beslutninger i lignende sager.

Uarbejdsdygtighed er kodeordet
Frisøren fik stoppet sine sygedagpenge, fordi kommunen mente, at hun kunne forsørge sig selv i et andet arbejde, der ikke var så belastende for hendes nakke og skuldre.

Frisøren havde passet sin frisørsalon på halv kraft, mens hun var sygemeldt på deltid med smerter i nakke og skuldre og med hovedpine. Hun fik behandling af fysioterapeut hver tredje uge igennem et år, men uden væsentlig forbedring af hendes tilstand. En scanning viste forandringer på halshvirvlerne.

Kommunens beslutning om at stoppe sygedagpengene var begrundet i, at frisøren ikke var fuldstændig uarbejdsdygtig selvom hun havde en kronisk lidelse. Kommunen vurderede, at frisøren havde mulighed for at forsørge sig selv i et mindre belastende job.

Kommunen skal foretage en bred vurdering
Frisøren ikke var uarbejdsdygtig i forhold til ethvert erhverv, mente kommunen, som kan foretage ”en bred vurdering” af den sygemeldte efter tre måneders sygemelding.

Vurderingen af uarbejdsdygtigheden i den brede vurdering tages i forhold til alle job, når man tager hensyn til personens uddannelse, ressourcer og kompetencer.

Kroniske lidelser giver heller ikke altid adgang til et fleksjob
Kommunen afslog arbejdsprøvning, som er et forløb, der skal afklare, hvad den sygemeldte magter og ikke magter, som som bruges i forbindelse med afklaring i forhold til fleksjob eller pension.

Arbejdsprøvning var ikke nødvendigt, vurderede kommunen, for man kendte allerede de skånehensyn, som kvinden måtte tage. Kommunen mente, at de relevante skånehensyn var belyst igennem den periode, hvor frisøren passede sin salon på halv kraft.

Kommunen henviste frisøren til at forsørge sig selv i et mindre belastende job, og foreslog kontorarbejde, lettere montagearbejde, kundebetjening i butik eller et job som pædagogmedhjælper.

9.000 personer i samme situation hvert år
Kronisk sygdom rammer mange danskere igennem arbejdslivet, men det er ikke ensbetydende med, at de alle kan få sygedagpenge og blive arbejdsprøvet i forhold til at få bevilget fleksjob eller førtidspension. Mange sager om sygemeldinger på grund af slid og kroniske lidelser ender i en såkaldt administrativ raskmelding.

9.000 sygemeldte på arbejdsmarkedet får en administrativ raskmelding ligesom det nævnte eksempel i Ankestyrelsens principafgørelse fra februar 2015.

Du kan se Ankestyrelsens afgørelse gennem dette link

Hvis du vil vide mere om sygefravær på arbejdsmarkedet:

Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev om sygefravær og sygedagpenge 

 

Tre nye spørgsmål skal hjælpe langtidssyge på arbejdsmarkedet

Sygedagpengemodellen 2015 er i fuld kraft fra mandag den 5. januar 2015. Nu skal virksomhederne involvere sig mere i deres langtidssyge medarbejdere. Virksomheder og medarbejdere skal desuden betale en større del af udgiften ved sygdom fra jobbet gennem hurtigere og gradvis raskmelding, og ved lavere ydelse efter 22 uger på offentlige sygedagpenge.

Indlæg af Ulla Nygaard – forfatter og journalist om arbejdsmarkedet

Når du er syg fra jobbet i længere tid end fire uger, bliver du en kommunal sygedagpengesag. Men fremover skal arbejdspladsen også involveres i at få syge medarbejdere hurtigere tilbage i job.

3 spørgsmål skal bane vej for delvis raskmelding

Reformen har som et af sine formål, at der skal bruges færre offentlige penge på sygefraværet på arbejdsmarkedet. Derfor skal syge medarbejdere hurtigere tilbage i job, for eksempel igennem en delvis raskmelding på minimum 10 timer om ugen. De syge skal arbejde lidt, hvis de overhovedet kan.

Delvis raskmelding får derfor højeste prioritering i den kommunale indsats over for de syge på arbejdsmarkedet.

For at sætte skub i tingene, skal virksomheder og langtidssyge medarbejdere svare på tre spørgsmål om sygdommens indflydelse på muligheden for at arbejde. Det sker i forbindelse med indberetning til NemRefusion for arbejdsgiveren, og ved skriftlige henvendelse fra kommunen til den syge:

  • Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen
  • Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet
  • Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand

Svarene skal sammen med en ny obligatorisk lægeerklæring danne udgangspunkt for den kommunale sagsbehandling, som normalt sættes i gang efter otte ugers sygefravær.

Virksomheden kan dog bede kommunen om at starte tidligere i kraft af en ny “fast track” ordning.

Færre penge til syge
Sygedagpenge for en fuldtidsansat er i 2015 på 17.881 kroner pr. måned. Ved fuld løn under sygdom får arbejdsgiveren refunderet samme beløb, så længe medarbejderen har ret til sygedagpenge fra det offentlige.

Både sygemeldte og virksomheder får lavere offentlig refusion eller ydelse efter 22 uger på offentlige sygedagpenge. Den nye ressourceforløbsydelse svarer til kontanthjælpen og udgør mellem 3.374 kroner og 14.416 kroner pr. måned alt efter alder og forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Ressourceforløbsydelsen svarer til kontanthjælpen, men er ikke afhængig af formue eller ægtefælles indkomst. Men i visse situationer kan ressourceforløbsydelsen alligevel være 0 kroner. Det skyldes, at den syges personlige indkomst modregnes krone for krone. Personlig indkomst kan fx være løbende ydelser fra pensionskasse eller forsikringsselskab.

Læs mere om
sygedagpengemodellen 2015 og en ny mini e-bog, der giver råd til ledere i virksomheder.